Home > Blossary: Semiotics

Category:

Company: Others

1 Term

Created by: federica.masante

Number of Blossarys: 31

My Terms
Collected Terms

Stuart Halls betegnelse for flere forbundet men særprægede 'øjeblikke' i processer af massekommunikation - produktion, omsætning, distribution/forbrug og reproduktion.

Domain: Language; Category: General language

Термин Стјуарта Хола за неколико повезаних, али препознатљивих "момената" у процесима масовне комуникације - производња, промет, дистрибуција/потрошња и репродукција.

Domain: Language; Category: General language

I almindelig brug refererer dette udtryk til noget, som rører eller støder op noget andet; nogle semioticians bruger det til at henvise til noget, der er i nogle mening en del af (eller en del af det samme domæne som) noget andet.

Domain: Language; Category: General language

U običnoj upotrebi, ovaj termin se odnosi na nešto što dodiruje ili se graniči sa nečim drugim; neki semiotičani ga koriste da označe nešto što je u određenom smislu deo nečeg drugog (ili je deo istog domena kao nešto drugo).

Domain: Language; Category: General language

Lévi-Strausss betegnelse for bevilling af allerede eksisterende materiale, der er klar-til-hånd (og i den proces, der bidrager til opbygning af en egen identitet) anvendes-bredt til at henvise til de intertextual autorial praksis vedtagelse og tilpasning tegn fra andre tekster.

Domain: Language; Category: General language

Termin Levi Strosa koji se odnosi na prihvatanje prethodno stvorenih dostupnih materijala i koji u tom procesu utiču na građenje identiteta. Termin se široko koristi da označi intertekstualne prakse usvajanja i prilagođavanja znakova iz drugih tekstova.

Domain: Language; Category: General language

I sin mest ekstreme version 'Sapir-Whorf-hypotesen' kan betegnes som vedrørende to tilknyttede principper: sproglige determinisme og sproglige relativisme. Anvendelse af disse to principper, er Whorfian tesen, at folk, der taler forskellige sprog opfatter og tænke om verden ganske anderledes deres verdenssyn bliver formet eller bestemmes af sproget, kultur (et begreb afvist af sociale determinister). Kritikere Bemærk, at vi ikke kan drage slutninger om forskellene i verdensanskuelse udelukkende på grundlag af forskelle i sproglige struktur.

Domain: Language; Category: General language

U najekstermnijem smislu, "Sapir-Vorfpva hipoteza" se može opisati kao povezivanje dva principa - lingvistički determinizam i lingvistički relativizam. Primenom ova dva principa Vorfova ideja je da ljudi koji govore različite jezike shvataju i razmišljaju o svetu različito, jer su njihovi pogledi na svet oblikovani ili određeni jezikom kulture (ideja koju odbijaju društveni deterministi). Kritičari smatraju da se ne može reći da postoje različiti pogledi na svet samo na bazi razlika u jezičkoj strukturi.

Domain: Language; Category: General language

Inden for rammerne af Stuart Hall er dette en ideologisk kode hvor dekoderen fuldt ud deler den tekstkode og accepterer og gengiver den foretrukne læsning (en læsning, der ikke måske har været resultatet af bevidste hensigt fra author(s)) - i sådan en holdning den tekstmæssige kode synes 'naturlige' og 'gennemsigtige'.

Domain: Language; Category: General language

Prema Stjuartu Holu, dominantan kod je ideološki kod gde "dekoder" (čitalac) u potpunosti deli tekstualni kod i prihvata željeni efekat čitanja, tako da se tekstualni kod čini "prirodan" i "transparentan".

Domain: Language; Category: General language

Disse er tekstmæssige koder, som repræsenterer virkelighed. Dem, der opfattes som 'realistisk' (især i film og tv) er rutinemæssigt oplevet som hvis de var optagelser eller direkte reproduktioner af virkeligheden snarere end som repræsentationer i form af koder.

Domain: Language; Category: General language

To su tekstualni kodovi koji predstavljaju stvarnost. Oni koji se smatraju "stvarnim" (posebno na filmu i televiziji) se uobičajeno doživljavaju kao beleženja ili diretkne reprodukcije stvarnosti, pre nego predstavljanja u vidu kodova.

Domain: Language; Category: General language

Generelt refererer forbrug, denne term til skildring af noget i ethvert medium i form af en tekst. Som standard ordbøger minde os om, en repræsentation er imidlertid noget hvilke bevoksninger til eller i stedet for noget andet - som naturligvis er hvad semioticians kalde et tegn. Semiotik foregrounds og problematizes processen med repræsentation.

Domain: Language; Category: General language

U opštoj upotrebi, predstavljanje je opis nečega kroz medijum. Predstavljanje je uvek nešto što stoji umesto nečeg drugog, što semiotičari nazivaju znakom. Semiotičari se bave problematikom procesa predstavljanja.

Domain: Language; Category: General language

Udtrykket 'relativisme' henviser ofte enten en mandatperiode misbrug bruges af kritikere af konstruktivisme (navnlig realister, for hvem det kan henvise til enhver erkendelsesteoretisk holdning andre end realisme) eller constructivists, selv til en holdning hvorved "alle kneb gælder", som de ikke ønsker at være tilknyttet. Kritikere associeret relativisme med en ekstrem idealisme eller nihilisme benægter eksistensen af en reel materielle verden - som det ikke indebærer nødvendigvis. Da nogle teoretikere vælge at mærke selv relativists det er vanskeligt at definere begrebet tilstrækkeligt. , En karakterisering er som holdningen, at der er adskillige alternative versioner af realitet, som kan kun vurderes i forhold til hinanden og ikke i forhold til enhver «absolut», fast og universel sandhed, virkelighed, betydning, viden eller sikkerhed.

Domain: Language; Category: General language

Termin relativizam se često zloupotrebljava od strane kritičara konstruktivizma (pre svega realista, za koje on označava bilo koji epistemološki stav koji nije realizam) ili od strane samih konstruktivista koji ga koriste da označe stav gde "sve može da bude" i sa kojim oni ne žele da budu povezani. Kritičari povezuju relativizam sa ekstremnim idealizmom ili nihilizmom koji poriče postojanje realnog materijalnog sveta, što ne mora da bude slučaj. S obzirom da malo teoretičara žele da se nazivaju relativistima, teško je adekvatno definisati termin. Jedan način da se definiše je kao stav da postoji više alternativnih verzija realnosti koji mogu da se procenjuju u odnosu jedna prema drugoj a ne u odnosu prema nekom "apsolutu", stalnoj ili univerzalnoj istini, stvarnosti, smislu, znanju ili izvesnosti.

Domain: Language; Category: General language

Dette er en term vedtaget fra Althusserian marxisme, hvor den refererer til samfund (herunder ideologi)» overbygning' relative uafhængighed fra den økonomiske (eller techno-økonomiske) 'base' (i modsætning til den ortodokse marxistisk holdning at sidstnævnte bestemmer tidligere - en holdning, der svarer til de teknologiske determinisme).

Domain: Language; Category: General language

Termin usvojen od strane Altuserovog marksizma, koji se odnosi na relativnu nezavisnost "nadstrukture" društva (uključujući ideologiju) od ekonomske (ili tehnološko-ekonomske) "osnove" (što je suprotno tradicionalnom marksističkom stavu da ovo drugo određuje prvo, što je stav sličan tehnološkom determinizmu).

Domain: Language; Category: General language

Et fænomen siges at være overdetermined, når det kan tilskrives flere afgørende faktorer. Overdetermined behandlinger af tekster er dem, hvori den foretrukne læsning er meget klart fra brugen af overcoded broadcast koder og kendskab repræsentative praksis involveret.

Domain: Language; Category: General language

Fenomen je predeterminisan ako se smatra da je određen višestrukim faktorima. Predeterminisano čitanje teksta je ono gde je željeni efekat teksta vrlo jasan zbog toga što se preterano upotrebljavaju kodovi emitovanja i što su dobro poznati korišćeni vidovi predstavljanja.

Domain: Language; Category: General language

Et fænomen siges at være overdetermined, når det kan tilskrives flere afgørende faktorer. Overdetermined behandlinger af tekster er dem, hvori den foretrukne læsning er meget klart fra brugen af overcoded broadcast koder og kendskab repræsentative praksis involveret.

Domain: Language; Category: General language

Fenomen je predeterminisan ako se smatra da je određen višestrukim faktorima. Predeterminisano čitanje teksta je ono gde je željeni efekat teksta vrlo jasan zbog toga što se preterano upotrebljavaju kodovi emitovanja i što su dobro poznati korišćeni vidovi predstavljanja.

Domain: Language; Category: General language

Reify (eller 'hypostasize') er at «thingify»: behandler en forholdsvis abstrakt angivet som hvis de var en enkelt, afgrænset, unuanceret, fast og uforanderlige ting, hvis væsentlige karakter kunne tages for givet (se Essentialisme).

Domain: Language; Category: General language

Opredmetiti nešto znači smatrati da je relativno apstraktno označeno u stvari jedinstvena, ograničena, nediferencirana, stalna i nepromenjiva stvar, a da se njegova esencijalna priroda može uzeti zdravo za gotovo (vidi esencijalizam).

Domain: Language; Category: General language

Denne term er blevet brugt til at henvise til antagelsen at a) det er en nødvendig betingelse for et tegn på, at signifier har en referent (navnlig et materiale objekt i verden) eller b) at betydningen af et tegn ligger rent i dens referent.

Domain: Language; Category: General language

Ovaj termin se koristi na pretpostavku da a) je neophodan uslov znaka da označitelj ima referencu (a posebno, materijalan objekat u svetu) ili b) značenje znaka se nalazi samo u referenci.

Domain: Language; Category: General language

Hvilke tegnet «står for». I Peirce's triadic model af tegnet dette kaldes objektet. I Saussure dyadic model af tegnet en referent i verden ikke er udtrykkeligt fremhævede - kun de signified - et begreb, som kan eller ikke kan referere til et objekt i verden.

Domain: Language; Category: General language

Ono što znak obeležava. U Pirsovom trijadskom modelu znaka, to se naziva objekat. U Sosirovom dijadskom modelu znaka, referenca ne mora da postoji u svetu - samo označeno, što je koncept koji može a i ne mora da bude stvarni objekat.

Domain: Language; Category: General language

Brugen af denne term varierer hovedsagelig i forhold til de forskellige æstetiske bevægelser, teoretiske rammer og medier, som er tilknyttet - så der er mange forskellige 'realisms', selvom en fælles realistisk mål er "at Vis ting, som de virkelig er' (et meningsløst begreb til en constructivist). i daglige forbrug 'realistisk' repræsentationer er dem, der fortolkes som værende i en vis forstand 'rigtigt, at liv'.

Domain: Language; Category: General language

Upotreba ovog termina uglavnom varira kroz estetske pokrete, teoretske okvire i medije sa kojima se povezuje - tako da postoji više različitih "realizama", iako je uobičajeni realistički cilj da "pokaze stvari onakvim kakve zaista jesu" (ideja koja nema smisla za konstruktiviste). U svakodnevnoj upotrebi, "realističke" predstave su one koje se tumače kao verne stvarnosti.

Domain: Language; Category: General language

Argumentet 'virkeligheden' eller 'verden' i det mindste delvis oprettes ved sprog (og andre medier) vi brug insisterer på signifier - forrang tyder på, at den signified er formet af signifier snarere end omvendt. Nogle teoretikere stress væsentlighed af signifier.

Domain: Language; Category: General language

Argument da je "stvarnost" ili "svet" makar delimično stvoren jezikom (ili drugim medijima) insistira na primatu označitelja - sugerišući da je označeno oblikovano označiteljem pre nego obratno. Neki teoretičari naglašavaju materijalnost označitelja.

Domain: Language; Category: General language

Uredigerede fotografiske og filmiske billeder er indexical snarere end blot ikonisk - selvom man kunne kalde dem 'ikonisk indekser (eller indekser)'. a fotografisk billede er et indeks over virkningen af lys på fotografisk emulsion. Den indexical karakter af fotografier tilskynder tolke behandle dem som «objektive» og gennemsigtige poster af 'virkeligheden'.

Domain: Language; Category: General language

Neobrađene fotografije i filmske slike su indeksirane, pre nego ikoničke - iako se mogu zvati i ikoničkim indeksima. Fotografska slika je indeks u pogledu svetla na fotografskoj emulziji. Indeksirani karakter fotografije podstiče posmatrača da ih smatra za "objektivne" i transparentne snimke "stvarnosti".

Domain: Language; Category: General language

Ved én lejlighed hævdet Barthes, at et fotografi er «en meddelelse uden en kode». Selv om fotografier er indexical (såvel som ikonisk) fotografering indebærer imidlertid en oversættelse fra tre dimensioner til to samt mange variabel repræsentative praksis. Derfor nogle semioticians henvise til «læsning fotografier».

Domain: Language; Category: General language

Bart je smatrao da su fotografije "poruke bez koda". Međutim, iako su fotografije indeksirane (kao i ikoničke), fotografija podrazumeva prevod sa tri dimenzije na dve. To ima za posledicu da mnogi semiotičari govore o "čitanju fotografija".

Domain: Language; Category: General language

Fiskes betegnelse for koder som deles af medlemmerne af en masse publikum, og som er lært uformelt gennem erfaring snarere end bevidst eller institutionelt. i modsætning til narrowcast koder, broadcast koder er strukturelt enklere, beskæftiger standard konventioner og "formler" - så de kan generere klicheer og stereotyper.

Domain: Language; Category: General language

Fiskeov termin za kodove koje deli publika masovnih medija i koji se neformalno uče kroz iskustvo, pre nego sa namerom ili kroz institucije. Suprotno ciljanom emitovanju, kodovi širokog emitovanja su strukturno jednostavniji i poštuju standardne konvencije i "formule", tako da mogu da stvaraju klišee i stereotipe.

Domain: Language; Category: General language

Par af gensidigt eksklusive betegnere i et paradigme sæt, der repræsenterer kategorier, som ikke definerer en komplet universet af diskurs (relevante ontologiske domæne), fx sol/måne (Leymore) sammen.

Domain: Language; Category: General language

Parovi međusobno isključivih označitelja u paradigmi kategorija koji zajedno ne čine kompletan univerzum diskursa (relevantan ontološki domen), na primer sunce/mesec (Lejmor).

Domain: Language; Category: General language

Saussure understreges, at forholdet mellem den sproglige betegner og dokumentlinjen er vilkårlige: forbindelsen mellem dem er ikke nødvendig, iboende eller 'naturlige'. Han var at benægte extralinguistic påvirkninger (ekstern til det sproglige system). Filosofisk, forholdet er ontologisk vilkårlige: i første omgang, det gør ingen forskel hvad etiketter, vi tillægger ting, men selvfølgelig er ikke socialt eller historisk vilkårlige tegn (når et tegn er kommet i historiske eksistens ikke vi vilkårligt ændre betegnere). Saussure med fokus på sproglige tegn, samtidig med at Peirce behandlet mere eksplicit med tegn i ethvert medium, og bemærkede, at forholdet mellem betegnere og deres signifieds varierer i vilkårlighed - fra den radikale vilkårlighed af symbolske tegn, via den opfattede ligheden mellem betegner betød i ikoniske tegn, at den minimale vilkårlighed indeksikale tegn. Mange semioticians hævde, at alle tegn er til en vis grad vilkårlige og konventionelle (og dermed genstand for ideologisk manipulation).

Domain: Language; Category: General language

Sosir naglašava arbitrarnu vezu između lingvističkog označitelja i označenog: veza između njih nije obavezna, suštnska ili prirodna. On je poricao postojanje ekstralingvističkih uticaja (spoljnih u odnosu na lingvistički sistem). Filozofski gledano, veza je ontološki arbitrarna: prvobitno ne postoji razlika u tome koje etikete dodeljujemo stvarima, ali znakovi naravno nisu društveno ili istorijski arbitrarni (ako znak ima istorijsko postojanje, ne mogu mu se arbitrarno menjati označitelji). Sosir se fokusirao na lingvističk znakove, dok se Pirs više bavio znakovima u svakim medijima i naglašavao da veza između označitelja i označenog varira u arbitrarnosti - od radikalne arbitrarnosti simboličkih znakova, preko pretpostavljene sličnosti između označenog i označitelja u ikonskim znakovima, do minimalne arbitrarnosti indeksiranih znakova. Mnogi semiotičari smatraju da su svi znakovi u nekoj meri arbitrarni i konvencionalni (i samim tim predmeti ideološke manipulacije).

Domain: Language; Category: General language

Roland Barthes indførte begrebet anchorage. Sproglige elementer i en tekst (f.eks. en billedtekst) kan tjene til at 'anker' (eller begrænse) foretrukne aflæsningerne af et billede (omvendt illustrative brug af et billede kan forankre en tvetydig verbal tekst).

Domain: Language; Category: General language

Rolan Bart je uveo koncept usidrenja. Lingvistički elementi u teksu (kao što je naslov) koji služe kao "sidro" (ili ograničenje) za tumačenje teksta (kao što i ilustrativno upotrebljena slika može da usidri dvosmisleni verbalni tekst).

Domain: Language; Category: General language

Par af oppositionel betegnere i et paradigme indstille repræsenterer kategorier med sammenlignende sortering på den samme implicitte dimension, og som tilsammen definerer en komplet universet af diskurs (relevante ontologiske domæne), f.eks. god/dårlig hvor "ikke godt" er ikke nødvendigvis 'dårlige' og vice versa (Leymore).

Domain: Language; Category: General language

Parovi suprotnih označitelja u paradigmi koja predstavlja kategorije, koji su uporedno gradirani u istoj dimenziji i koji zajedno čine celokupan univerzum diskursa (relevantni ontološki domen), na primer dobar/loš, gde "ne-dobar" nije obavezno "loš" i obratno (Lejmor).

Domain: Language; Category: General language

Den såkaldte 'affektive fejlslutning' (identificeret af litterære teoretikere, der anså betydning som bosat i teksten) indebærer vedrørende betydningen af en tekst til sine læsere fortolkninger - som disse teoretikere så som en form for relativisme. Par moderne teoretikere betragter dette som en fejlslutning siden de fleste accord due betydning for læserens formål.

Domain: Language; Category: General language

Afektivna zabluda, identifikovana od strane književnih teoretičara koji smatraju da se značenje nalazi unutar teksta, podrazumeva da se značenje teksta dovodi u vezu sa tumačenjem čitaoca - što je prema ovim teoretičarima vid relativizma. Mali broj savremenih teoretičara to smatraju za "zabludu", jer većina uzima u obzir značaj potrebe čitaoca.

Domain: Language; Category: General language

Betegnere, som er fraværende fra en tekst, men som (derimod) ikke desto mindre påvirker betydningen af en betegner faktisk bruges (der er trukket fra det samme paradigme sæt). To former for fravær har særlige etiketter på engelsk: det, der glimrer ved sit fravær, og at der 'en selvfølge'. Se også: dekonstruktion, paradigme, paradigmatiske analyse, betegner.

Domain: Language; Category: General language

Označitelj koji se ne nalaze u tekstu ali koji ipak utiču na značenje označitelja koji su zapravo iskorišćeni (što je u okviru jedne paradigme). Postoje dva oblika ovog odsustva: ono što je upadljivo zbog odsustva i ono što se podrazumeva. Vidi i: dekonstrukcija, paradigma, paradigmatska analiza, označitelj

Domain: Language; Category: General language

En semiotisk kode, som har 'dobbelt artikulation' (som i tilfælde af verbale sprog) kan analyseres i to abstrakt strukturelle niveauer: et højere niveau kaldes niveauet af første artikulation og et lavere niveau - niveauet af anden artikulation. På niveau med første artikulation systemet består af den mindste meningsfulde enheder til rådighed (f.eks. morphemes eller ord i et sprog).

Domain: Language; Category: General language

Semiotički kod koji ima "dvostruku artikulaciju" (kao u slučaju govornog jezika) može da se analizira na dva apstraktna strukturna nivoa: na višem nivou koji se naziva "nivo prve artikulacije" i na nižem "Nivou druge artikulacije". Na nivoou prve artikulacije sistem se sastoji od najmanjih jedinica koje nose značenje (ne primer morfeme ili reči u jeziku).

Domain: Language; Category: General language

Artikulation refererer til strukturelle niveauer inden for semiotisk koder. Semiotisk koder har enten enkelt artikulation, dobbelt artikulation eller ingen artikulation. A semiotisk kode, som har 'dobbelt artikulation' (som i tilfælde af verbale sprog) kan analyseres i to abstrakt strukturelle niveauer: et højere niveau kaldes niveauet af første artikulation og et lavere niveau - niveauet af anden artikulation.

Domain: Language; Category: General language

Artikulacija se odnosi na strukturne nivoe unutar kodova. Semiotički kodovi mogu da imaju ili jedinstveno ili dvostruku ili da nemaju artikulaciju. Semtiočki kod koji ima dvostruku artikulaciju (kao u slučaju govornog jezika) može da se analizira na dva apstraktna strukturna nivoa: viši nivo nazvan "nivo prve artikulacije" i niži "nivo druge artikulacije".

Domain: Language; Category: General language

Member comments


( You can type up to 200 characters )

Indlæg  
Other Blossarys